Nej tak til tvangscaféer

Som de eneste meldte De Konservative klart ud, at vi ikke ville acceptere, at eleverne skal tvangsindlægges i lektiecaféer. Det skal fortsat være op til forældrene, om de vil lave lektierne sammen med deres børn, eller om de skal laves på skolen.

Lektiecaféerne har været en stor mundfuld for mange folkeskoler. Der er ikke kvalificeret arbejdskraft til at hjælpe eleverne. Jeg hører om groteske situationer, hvor en engelsk- og dansklærer i udslusningen er sat til at hjælpe eleverne med fysisk og kemi. De har ikke en kinamands chance for at hjælpe. Undskyld, det er spild af elevernes tid.

Lektiecaféerne og dermed den længere skoledag har også indflydelse på børnenes fritidsaktiviteter. Flere foreninger melder om et fald i medlemstallet, da mange ikke kan få den længere skoledag til at passe sammen med fritidsinteresserne. Det er sørgeligt, og man spørger sig selv, om det er det værd.  

Jeg tror, at mange har det lige som mig. Vi vil gerne følge med i skolen og se, hvad vores børn laver og foretager sig. Vi vil gerne sikre os, at lektierne bliver lavet ordentligt, og vil ikke bare spises af med, at ”det har jeg lavet over i skolen”.

Vi må også erkende, at nogle skoler desværre har valgt at lægge lektiehjælpen midt i skoledagen, hvilket er helt i strid med lovens intentioner. Et smart forsøg fra skolernes side på at gøre det ”frivillige” tvungent i utide.

Plads til forbedringer

To lidt kedelige undersøgelser her i foråret viste, at der stadig er plads til forbedringer i folkeskolen.

Den første undersøgelse konkluderede, at hver tredje elev i folkeskolen er ked af det. Den anden, at hvert andet barn har svært ved at høre, hvad læren siger i timerne.

Triste udmeldinger, som vi må tage alvorlige.

Vi må også have lov til at stille krav til en af verdens dyreste folkeskoler. Kun Sverige og Norge overgår os.

Jeg foretrækker kvalitetstid fremfor timer til nogle fag eller aktiviteter, der nærmest mest kan sammenlignes med fritidsaktiviteter. Motion og bevægelse er fint, men hvis det mere er tidsfordriv, så kan børnene lige så godt få fri og passe deres fodbold, svømning og blokfløjte, eller hvad de ellers går til.

På samme måde hvad angår den understøttende undervisning. Alt for ofte hører vi, at den bruges på nogle præmisser, som børnene ikke får så meget ud af.

Folkeskolen kan blive endnu bedre, hvis vi alle – børn, forældre, lærere og ledelse – i samlet folk støtter op om tanken om, at skolen grundlæggende er en læringsplads, hvor der er ro og respekt for læren i klasserummet. Det hjælper ikke, at man skal bruge 5-10 minutter på at skaffe ro i en klasse, før man kan starte på den egentlige undervisning.

Det er ikke noget med, at man skal rejse sig op for læren eller gå i skoleuniform. Det er et spørgsmål om, at man bl.a. hjemmefra har fået så meget pli, at man indordner sig, når klokken ringer. Der er stadig plads til tant og fjas i frikvarterer, og mere udfoldelse i musik, idræt og nogle andre fag.

Lærerne fortjener stor ros for deres arbejde. Det er ikke for nemt nu om dage, og forældrene bør måske også give lærerne så meget frirum, at de ikke hænger i Forældreintra, straks der er det mindste afvigelse i hverdagen.

Der er et stort sygefravær på lærerværelserne rundt omkring. Det tyder på, at skolereformen ikke er kommet helt godt fra start. Der er plads til forbedringer, og man skal tage reformen op til revision. Fastholde de gode ting og luge ud og gøre de dårlige elementer bedre.

Lærer og ledelse bør i højre grad sammen tilrettelægge skolens hverdag. Det er ikke en politisk opgave. Hvis en lærer har det bedre med at have noget af sin ikke-katetertid hjemme, bør der være mulighed for det. I bund og grund er det et spørgsmål om tilgængelighed og tilstedeværelse, når behov for skole-hjem-samtaler opstår, og udfordringerne kræver opfølgning.   

Konfirmationsforberedelsen ligger i skoletiden

En tredjedel af landets præster oplever problemer med tilrettelæggelsen af konfirmationsundervisningen, efter at folkeskolereformen er implementeret.

Før i tiden var det mere reglen end undtagelsen, at eleverne gik til præst om morgenen.

Nu har piben fået en anden lyd, og nogle skoleledere har taget så drastiske skridt, at de har lagt konfirmationsundervisningen udenfor skoletiden. Det oplever henimod 7.000 elever nu på landsbasis. Andre forældre oplever, at skolerne bruger tid afsat til den understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse. Det går så ud over de elever, der ikke går til præst.

Andre skoler har valgt at sende eleverne til præst om eftermiddagen, og måske samle en hel årgang på det samme tidspunkt. Andre igen afsætter hele dage til konfirmationsforberedelserne.

Det er trist, at præsterne er blevet gidsler i den længere skoledag. Præsterne har ikke nødvendigvis de pædagiske redskaber til at undervise og få en hel skoledag til at fungere.

Læg dertil, at præsten kan blive nødt til om eftermiddagen at vægte, om man skal have de unge til forberedelse eller tage en begravelse.

Der er behov for, at vi får styr på dette og strammer skolernes beføjelser op.